Mediehåndtering
Mediehåntering, kampagneledelse, projektledelse – uanset hvad vi kalder det, så kan jeg hjælpe dig hvis du har brug for en der kan hjælpe dig med at have falkeblikket på din opgaven.
Som kampagneleder ved jeg, hvor meget der skal koordineres lige fra ideen om en kampagne kommer til livs, til den bliver konkretiseret med en strategi og gennemgår en taktisk fase af valg om kanaler og indhold – ja, helt til den er færdig og det er tid til at evaluere og samle erfaring til næste omgang.
Jeg ved også, at de bedste mediebureauer er fantastiske nørder. Og at de i entusiasmens hede kan komme til at kommunikere i et sprog der lyder som en Mars-bo, hvis man ikke lige er så erfaren med alle kanalerne. Heldigvis taler jeg både nørdet Mars-bo og helt folkeligt sprog, som alle kan være med på. Så én af de ting jeg kan hjælpe dig med er, at håndtere kontakten til mediebureauer. I den opgave er jeg din soldat, og jeg arbejder for at du får den bedste løsning og det bedste samarbejde med mediebureauet.
Jeg har erfaring med mediehåndtering og kampagneledelse fra store og små opgaver. Så om du skal udbrede en app til hele landet, øge salget i din webshop, skaffe flere fysiske besøgende, så har jeg års erfaring der kan hjælpe dig i mål.
Mediehåndtering
Alt hvad der har med et kanalmix at gøre, kan jeg hjælpe dig med.
Har du allerede et mediebureau, men bruger du for mange timer på at håndtere kontakten til dem og prøve at afkode den bedste løsning, så kan jeg hjælpe dig. Alle de opgaver der har med tekniske løsninger og justeringer, som du ikke nødvendigvis er kvalificeret til at tage en beslutning om, kan jeg håndtere. Det betyder, at du kan bruge mig til at håndtere den daglige kommunikation med mediebureauet. Du bliver stadig briefet og er med i loopet, men du frigiver dig tid fordi du ikke skal være inde om hver enkelt detalje. Og min briefing til dig bliver på det niveau du ønsker, og kommunikeret lige som du vil have det.
Det kan selvfølgelig også være, at du slet ikke har et mediebureau. Her kan jeg hjælpe dig. Nogle af opgaverne kan jeg måske løse dig, og ellers har jeg et fantastisk netværk og samarbejder med branchens dygtigste profiler. Ud fra dit behov kan jeg bygge bro til et mediebureau der er det rette for netop dig. Hvor meget du vil være involveret i de daglige opgaver med mediebureauet er helt op til dig. Du kan være CC på al kommunikation, og du kan holde dig til en månedlig status fra mig. Kort sagt: Du bliver så involveret, som du har vil.
Kampagneledelse
Kald det kampagneledelse eller projektledelse – med årevis erfaring i begge roller ved jeg, at skellettet er bygget op af det samme: ledelse af opgaver og mennesker.
Som kampagneleder kan jeg hjælpe dig ved at være tovholder på udviklingen af kampagnen, koordineringen af opgaver undervejs og sikring af eksekvering undervejs og efterfølgende evaluering. Efter aftale inddrager jeg både interne og eksterne. Jeg er helst med lige fra kampagnens fødsel – jo før jeg er med i opgaven, desto bedre kan jeg rådgive jer og lede kampagnen.
Hvis du står med interne udviklingsopgaver, behov for effektivisering, opstart af nye marketingindsatser eller noget helt fjerde, så kan jeg hjælpe dig som projektleder. Det kan bestå af alt fra udtænkning af projektets omfang til gennemførelse af projektet internt i organisationen. Jeg tror på, at en projektgruppe er mest motiveret når man kan fornemme ro, styring og overblik i projektet, og når de bliver inddraget og informeret. Som projektleder har jeg overblik af alle indsatser og tidsplaner, og prioriterer at et projekt drives af flere personer, som alle har ejerandel i forløbet.
Har du brug for en højre hånd der kan frigive dig fra nogle opgaver med annoncering, som bare ikke burde ligge hos dig? Eller en profil der kan lede jer i mål med en kampagne eller et projekt? Så tror jeg, vi to kunne være et match.
Giv lyd, og lad mig høre mere om den udfordring du står med.