Derfor er sociale medier fyldt med ego-snak om os selv

Scenarie 1: Få 10 kr. og brug to timer på at høre på andre snakke om dem selv

Scenarie 2: Få 0 kr. og fortæl andre om dig

Hvis du skal være helt ærlig, hvilket scenarie ville du så vælge?

…det sidste, ikke?

Sociale medier handler om mig, mig, mig

 

Godt, din adfærd er helt normal (i forhold til dig, Rasmus Modsat!). De fleste vil til enhver tid vælge at snakke om sig selv, frem for at høre andre snakke om dem selv. Omkring 30-40% af alt det vi når at kommunikere på en dag, handler om os selv. Og det bliver bedre;

80% af alt der postes på sociale medier handler om… os selv!

Det er rigtig meget tid vi bruger på at fortælle andre om os – og givet, rigtig meget tid vi bruger på at høre andre snakke om dem.

Men hvorfor er vi så pjattede med at tale om os selv? Og ja, det er nu jeg fortæller dig, at dopamin har en finger med i spillet.

Mig, mig, mig = dopamin, dopamin, dopamin

Havard beviste for nogle år siden, at når vi taler om os selv, så øges aktiviteten i hjerneregioner der huser dopamin-kredsløbet. Der var større aktivitet når testpersonerne snakkede om sig selv, sammenlignet med når de hørte på andre snakke om sig selv. Forskerne lykkedes i at måle aktivitet i dopamin-kredsløbet (som jo er Belønningens Mester) hvilket betyder, at

vores kære neurosystem giver os en belønningsfølelse (: reward), når vi snakker om os selv.

Allerede nu forstår vi bedre, at 80% af sociale medie-snakken går på ”mig-mig-mig”, ikke? (Det er her du nikker og smiler.) Og alene disse resultater bør sætte en masse tanker i gang om adfærden på sociale medier – specielt hvis du er personen bag tasterne hos et givent brand.

Jo flere, desto mere

Men vi er ikke færdige endnu. Harvard-studiet har nemlig mere at lære os om belønningsfølelsen i at snakke ”me, myself & I”. Når testpersonerne fik at vide, at der ville sidde en anden person og lytte til dem snakke om sig selv, så steg aktiviteten i dopaminkredsløbet yderligere og medførte derved en større belønningsfølelse, sammenlignet med det tidligere scenarie hvor testpersonerne ikke var informeret om, at andre ville lytte med på hvad de sagde. Du har gættet hvor jeg vil hen nu – på sociale medier er der uendelig mange lyttere, og vi ved det godt!

Når vi trykker på ’tweet’-knappen, så er vi er alle sammen fuldt bevidste om, at rigtig, rigtig mange ”lytter med”. Og vi kan lide det.

Harvard-forskerne sammenligner processen med belønningsfølelsen vi opnår gennem sex og mad. Hvorfor tror du ellers at antal likes, følgere og retweet alligevel gør os lidt gladere – selv i denne æra hvor de fleste af os heldigvis har lært, at kvalitet (engagement og involvering) er mere værd end kvantitet (din lille like-hunter…)? Fordi vi ved, at flere lytter med når vi snakker om os selv – og det siger Harvard jo, at vi kan li’.

(Disclaimer: Jeg siger ikke, at nye følgere = dopamin, men at publikum til vores egosnak = dopamin.)

Og så er vi tilbage til hvor vi startede…

Når testpersonerne skulle vælge imellem at svare på personlige vs faktuelle spørgsmål, valgte de at svare på personlige spørgsmål 69% af gangene. Og når de blev tilbudt $2 for at høre på andre snakke om sig selv, foretrak flertallet at takke nej til pengene og i stedet få lov til at snakke om sig selv. Scenarierne ville tage sig ganske anderledes ud, hvis ikke vi vores gode hjerne belønnede os for det. Det samme ville adfærden og snakken på sociale medier…